
Ønsker du at sælge dit tøj?
Lad Cyycle hjælpe dig og giv dit tøj nyt liv. Vi ønsker at gøre det nemmere og mere attraktivt at købe og sælge secondhand.
Hos Cyycle tager vi os af alt det praktiske. Læs nedenfor, hvordan det fungerer, hvad Cyycle tilbyder samt vores retningslinjer.
Hvordan sælger jeg?
Få det afhentet
Du kan enten få dine varer afhentet på din hjemmeadresse for 150 DKK*
*Kun afhentning i København, Frederiksberg og Gentofte (OBS: denne service er pt ikke tilgængelig).
Send det
Køb et postlabel og send det direkte til os (det skal sendes til vores adresse, vi afhenter ikke varer i pakkeshops).
Afhængig af kilo koster postlabel mellem 59 dkk – 124 dkk med GLS. Køb HER
Aflever det i vores showroom
Du kan også aflevere dine varer i vores showroom i midten af København.
Adressen er:
Esplanaden 7, stuen
Dørklokke: Cyycle
1263 KBH K.
Kom i vores åbningstider eller book en tid (gøres under book showroom).
Spørgsmål til indlevering - kontakt os
Vi kuraterer alle varer vi modtager efter stand, materialer, brands samt vores erfaring med salg og efterspørgsel.
Er du i tvivl om dine varer kan sælges hos os, så er du velkommen til at kontakte os eller sende billeder på forhånd.
Salg & Kommision
Som kunde sætter du selv prisen for dine varer medmindre du ønsker vi gør det for dig.
Vi har to kommisionsmodeller: 60/40 eller 50/50.
Kommisionsmodellen 60/40 er den vi anbefaler. Når du har solgt en vare hos Cyycle, så kan du vælge shop credits. Ved valg af shop credits, får du 60% af fortjenesten og vores salær er 40% af fortjenesten inkl. moms.
Kommissionsmodellen 50/50.
Her får du 50% af fortjenesten og vores salær er 50% af fortjenesten inkl. moms.
Vi har oplevet stor efterspørgsel på salg af varer, og der er meget håndtering i hvert stykke tøj, da vi vurderer og ser tøjet igennem, opretter tøjet i vores system, tager billeder, skriver tekster, promoverer m.m., så der er et fast håndteringsfee på 10 DKK stykke tøj.
Læs mere om begge kommisionsmodeller under "Shop Credits" & "Bankudbetaling".
Shop Credits 60%
Shop credits - du får 60% af fortjenesten og dine credits vil blive udbetalt på din profil med det samme.
Når du har givet dit tøj nyt liv og fået solgt ét eller flere items, vil du med dine shop credits kunne shoppe helt nye Cyycle varer.
Dit salg bliver mere værd ved at vælge shop credits, da din fortjeneste er 60%.
Dine shop credits kan benyttes i 2 år.
Bankudbetaling 50%
Bankudbetaling - du får 50% af fortjenesten og overførsler kommer den 21 i den efterfølgende måned.
Vi har 14-dages returret på alle køb og denne skal overstås før udbetalinger kan forekomme.
Tyveri / Forsikring
Vi gør vores bedste for at undgå tyveri og lignende hændelser, ved at have overvågning og alarm - og passer godt på alle varer vi modtager.
Hvis uheldet er ude og tyveri skulle forekomme, kan vi desværre ikke dække hændelsen eller tilbyde erstatning for de stjålne genstande. Du skal kontakte dit forsikringsselskab for hjælp samt dækning.
Hvad tilbyder vi?
Slip for det praktiske
Vi tager os af alt det praktiske, du skal som kunde ikke gøre noget – vi kvalitetstjekker alle varer og sørger for varerne er i god stand, tager billeder, sørger for kommunikation, promovering og forsendelse til kunden m.m.
Gode fordele
Du får 60% af et salg, når du vælger shop credits ved et salg. Desuden får du shop credits udbetalt med det samme på din bruger profil.
Ved at vælge shop credits bidrager du også til et mere cirkulært forbrug.
Du giver dine egne varer nyt liv ved at sælge og samtidig kan du selv shoppe nye secondhandvarer uden at have en krone oppe af lommen.
Man har 2 år til at bruge sine shop credits.
Vores fællesskab
Du bliver en del af et cirkulært fællesskab, nemlig vores Cyycle community. Cyycle er bygget på tillid, omtanke og fælles værdi. Det handler ikke bare om tøj - men om, hvordan vi bruger det.
Hos Cyycle har vi flere hundrede brugere tilknyttet der både sælger og køber preloved. Vi ønsker at have et fællesskab, hvor vi sammen kan stille spørgsmål samt blive klogere på materialer, produktion, upcycle og secondhand.
Vi håber på en mere cirkulær fremtid - og vi håber, at du vil være med på vores rejse.
Følg os på enten TikTok eller Instagram @cyycle & @cyycle.community for mere information samt billeder og styling.
Promovering
Ingen garanti for salg men vi gør vores bedste og vores erfaring viser at det meste bliver solgt før eller siden – selvfølgelig også lidt sæsonbetonet.
Vi forsøger at sikre salg
Priser bliver reduceret første gang efter 30 dage med 5%.
Efter 45 dage bliver de yderligere reduceret med 5%.
Tøj bliver tilbagesendt efter 3 måneder (medmindre andet er aftalt).
Vi gør vores bedste for at sikre salg - men der er ingen garanti for dette.
Retningslinjer
High-end
Vi tager imod premium og high-end varer.
Vi tager ikke imod fast fashion. Vi vurderer hver enkelt vare ud fra vores retningslinjer og om vi finder det muligt at sælge den pågældende vare - også vurderet på efterspørgsel.
Rent tøj
Tøjet skal være vasket / rengjort. Ingen pletter eller skjolder. Må ikke lugte (ingen lugt af sved, parfume, røg eller nogen form for anden lugt)
Fejl & Mangler
Ingen manglende/ødelagte lynlåse og/eller knapper – medmindre ekstra knap medfølger. Ingen huller i tøjet eller syninger der er gået op.
Kopivarer
Kopivarer samt hælervarer er ulovlige og er naturligvis ikke acceptable – vi holder skarpt øje med dette.
Pakker der modtages
Pakker der ikke er forseglet eller lukket ordentligt ved ankomst vil ikke blive modtaget.
Patina / Brugsspor
Da det er secondhand/vintage tøj kan slitage/brugsspor forekomme på langt de fleste produkter. Ved større slitage/brugsspor skal dette dokumenteres. Dog skal det stadig leve op til vores retningslinjer.
Nedsættelse for at sikre salg
Priser bliver reduceret første gang efter 30 dage med 5%.
Efter 45 dage bliver de yderligere reduceret med 5%.
Tøj bliver tilbagesendt efter 3 måneder (medmindre andet er aftalt).
Kommisionsmodeller / Returret
Vi har to varianter.
1) Shop credits - så får du 60% af fortjenesten og dine credits vil blive udbetalt på din profil med det samme.
2) Bankudbetaling - så får du 50% af fortjenesten og overførsler kommer den 21 i den efterfølgende måned. Vi har returret på alle køb og denne skal overstås før udbetalinger kan forekomme.
Varerne blev ikke solgt
Når dine varer ikke er blevet solgt og skal tilbage til dig, så kan de sendes (på egen regning) eller de kan afhentes i vores showroom. Man har 14 dage til at afhente sine varer og ellers doneres de til Røde kors eller Mødrehjælpen.