Fri fragt på ordrer over 999 DKK

FAQ OM GENBRUG & BÆREDYGTIGHED

Denne side vil løbende blive opdateret...

Vi ser en stor interesse og efterspørgsel indenfor genbrug, secondhand, vintage, bæredygtighed, bæredygtige initiativer, grønne alternativer med mere. 
Hos Cyycle forsøger vi derfor at belyse mange af disse begreber, nuancer og underdefinitioner og besvare på diverse spørgsmål omkring alle disse emner. 

Siden vil løbende blive opdateret med flere spørgsmål og mere uddybende svar – og vi håber, at denne FAQ side kan hjælpe og besvare nogle af de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til os nederst på siden, så vil vi gøre vores bedste for at finde svaret. 

Hvad er genbrug? Hvornår er noget genbrug?

Genbrug er dét at bruge den samme ting igen i sin oprindelige form. 
Det vil sige, når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. 

Dette omfatter blandt andet secondhand tøj, vintage tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant.

Hvad er genbrug godt for?

Genbrug har mange fordele, både for mennesker men også for miljøet. Ved at genbruge produkter, hjælper vi med at bevare miljøet og spare ressourcer.

Du sparer penge. Ved at gøre genbrug til din livsstil, vil du helt sikkert mærke en besparelse. 

Du kan skabe et unikt look ved at købe genbrug eller ældre kollektioner. 

Dine fejlkøb eller varer du ikke længere bruger kan blive andres store glæde. 

Hvad betyder det for naturen at vi genbruger?

Det er ingen hemmelighed, at tøjbranchen er en af de store syndere, når man taler om CO2. Ved at købe genbrugstøj eller tøj er allerede er produceret, sparer du ressourcer til produktion af nye produkter.

Hvis vores affald bliver sorteret og genbrugt, så sparer vi på råstoffer som jern o.a. metaller, træ og olie, fordi vi genbruger metal, plastik og træ igen og igen.
 
Desuden sparer vi også den energi, som ellers skulle have været brugt på at udvinde og bearbejde råstofferne – og samtidig sparer vi atmosfæren for unødig udledning af CO2.
 
Vi undgår, at der bliver spredt skadelige kemikalier i natur og miljø.

Er der forskel på vintage, secondhand/genbrug og antik?

Både vintage og secondhand/genbrug har alle det tilfælles, at man bruger den samme ting igen i sin oprindelige form. 
Det er mest et spørgsmål om, hvor gammel varen er, hvorvidt det er vintage eller secondhand/genbrug. 

En genstand betragtes som brugt, når den tidligere har været ejet af mindst én anden person, uanset hvor gammel den er.

For at en vare skal betragtes som vintage efter den almindeligt accepterede industristandard, skal den være mindst 20 år gammel.
Stand, materialesammensætning og brand har indflydelse på secondhand værdien af en vintage vare.

Når en vare bliver ældre end 100 år, betragtes den ikke længere som vintage, men i stedet som antik.

Ofte bruges begrebet vintage som en eufemisme for second hand varer.  

Hvad er bæredygtighed?

Begrebet bæredygtighed er meget udbredt og bliver benyttet i mange sammenhænge. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvad bæredygtighed er, og hvad det står for.
Når man taler om bæredygtighed er det også vigtigt at understrege, at det er de færreste ting der i virkeligheden er helt bæredygtige, så man skal være påpasselig med at bruge begrebet. 

Når vi alligevel skal forsøge at forstå og definere begrebet bæredygtighed, kan vi kigge på Brundtlandrapporten fra 1987, hvor problematikker i relation til bæredygtighed for første gang blev italesat på global plan af FN’s Verdenskommission for Miljø og Udvikling. I rapporten defineres bæredygtighed som det at skabe en udvikling, “(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” (Miljø- og Fødevareministeriet 2020).

Man skelner typisk mellem 3 former af bæredygtighed:
1) Den sociale bæredygtighed; at sikre social retfærdighed. Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund.
2) Den økonomiske bæredygtighed; at have styr på økonomien – og se økonomien på lang sigt og ud fra et helhedsperspektiv.
Den økonomiske del af bæredygtighedsbegrebet er oftest det, der vægtes mindst i bæredygtighedsbegrebet.
3) Den miljømæssige bæredygtighed; at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på.
Det vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø, både nu og i fremtiden.

Dette er noget vi alle kan være med og bidrage til, og de valg som vi træffer hver dag har betydning og konsekvenser for jorden og dermed også for fremtidige generationer.

Som nævnt ovenfor findes der mange nuancer af bæredygtighed og det er et komplekst begreb, som der i praksis kun er enighed om i forhold til de generelle og helt overordnede principper.
Brundtland-rapportens definition af bæredygtighed giver en bred forståelse og generelle principper for området. 
Derfra kan der skabes forskellige konkrete underdefinitioner og initiativer, der kan få en reel virkning i verden.

Hos Cyycle forsøger vi også at belyse nogle af disse forskellige nuancer, initiativer og underdefinitioner af bæredygtighed hos vores community profiler, der hver især har deres egen opfattelse af bæredygtighed, og hvorfor det er vigtigt. 

Hvad er bæredygtige materialer?

Igen, der er mange former for bæredygtige materialer og indenfor hvilken branche man er i.
Vi vælger derfor at fokusere på tøjbranchen, da det hovedsagligt er det Cyycle’s platform er præget af. Tøjbranchen vil aldrig blive bæredygtig, men blot små tiltag og en mere grøn tankegang er et skridt på vejen mod en grønnere fremtid.

At noget er bæredygtigt vil sige at der stilles krav til, hvilke råvarer det laves af, samt hvordan det kan genanvendes og nedbrydes igen når det bliver smidt ud. 

Der findes efterhånden flere forskellige materialer der kan bruges til bæredygtigt tøj, blandet andet:

Genanvendt polyester; er et materiale, hvor man typisk genbruger engangsflasker til at lave et materiale der kan bruges til tøj-fremstilling. 

Økologisk bomuld; økologisk bomuld gror uden behandling af pesticider, kunstgødning, vækstregulatorer og genmodificerede frø. Traditionel bomuld bliver typisk produceret ved brug af store vandmængder og kemikalier. Når det derimod laves økologisk, så bliver vandmængden betydeligt reduceret sammen med brugen af kemikalier.
Derudover så tjener bønderne også mere på produktet i forhold til traditionel bomuldsproduktion. Dette gør at økologisk bomuld bliver et mere bæredygtig alternativ. Ved bomuld er det vigtigt at holde øje med GOTS-certificeringen. 

Tencel/lyocell; er udvundet fra træcellulose. Materialet bliver lavet af nye eukalyptustræer dyrket på bondens land. Det betyder at gamle træer og skove ikke bliver brugt til produktionen af Tencel. Denne proces har yderligere gjort at tencel er blevet FSC certificeret, netop fordi at produktet kommer fra socialt og miljømæssigt ansvarlige skove. Tencel er et utrolig blødt og stærkt materiale, selv når det er vådt eller tørt. Derudover blandes tencel ofte sammen med naturlige stoffer som hamp, bomuld og uld. 

Viskose; har samme idé som lyocell, men bruger giftigt kaustisk soda som opløsningsmiddel. Det er sværere at filtrere og genbruge i et lukket produktionssystem. Mange viskoseproducenter renser ikke spildevandet. Gå derfor efter europæisk viskose – eller ecovero.

Ecovero; er en type viskose, som er et varemærke fra Lenzing-fabrikken. Fibrene kommer fra bæredygtigt træ, og ecovero har opnået EU’s miljømærke Ecolabel. Op til 50% mindre vandforbrug og CO2-udslip end traditionel viskose. Vand og kemikalier genbruges, og spildevandet renses.

Modal; er stort set det samme som viskose. Gennemgår en ekstra proces, som styrker og blødgør stoffibrene. Lenzing Modal produceres i et lukket system, der genbruger vand og opløsningsmidler.

Cupro; samme proces som lyocell, men behandles med en opløsning med kobber og ammoniak. Man bruger desuden overskudsfibre fra bomuldsplanter. Det er altså fibre, som ikke kan blive til bomuldstekstil, så det er med til at reducere spild. Mere bæredygtigt alternativ til silke.

Refibra; lavet af genanvendte bomuldsfibre og trækvas, der behandles efter samme metode som lyocell.

Bambus; et andet meget brugt materiale til tøjfremstilling er bambus. Bambusfibrene er et revolutionerende stof der besidder en enorm styrke, men samtidig er det også et meget alsidigt produkt. Bambus er yderligere et meget blødt materiale når det bruges til tøj. Derudover så bliver bambus også brugt til at lave mange andre forskellige produkter såsom, tandbørster, rondeller, termoflasker, køkkenrulle og mange andre produkter.

Elastan & genanvendt elastan; et syntetisk materiale, som ofte udvindes af råolie fra naturgas.
Til produktion af elastan bruges mindre vand, end ved produktion med naturlige materialer. Dog er vand- og luftforureningen højere. I noget tøj findes en lille procentdel syntetisk materiale, som kan være med til faktisk at forlænge tøjets levetid. Elastan gør undertøj og sportstøj mere stærkt, og giver det mulighed for at kunne strækkes og bøjes, uden at det mister form. Herudover gør det tøjet modstandsdygtigt overfor sved og vask.

Nylon & genanvendt nylon; er et syntetisk materiale, som ofte udvindes af råolie fra naturgas. Til produktion af nylon bruges mindre vand, end ved produktion med naturlige materialer. Dog er vand- og luftforureningen højere. I noget tøj findes en lille procentdel syntetisk materiale, som kan være med til faktisk at forlænge tøjets levetid.

Hør; er et naturligt materiale fra hørplanten. Planten kræver mindre vand end andre materialer og har et naturligt mindre behov for pesticider. Hør kan vokse både i og udenfor Europa, da den ikke kræver så meget varme. Derudover kan hørplanten faktisk gro på steder, som er uegnet til fødevareproduktion og kan endda være med til at kultivere jorden. Hørplanten gror hurtigt, og mens den gror optager den CO2. Hør er temperaturregulerende og har både kølende og isolerende egenskaber. Hør kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden.

Cashmere; er uld – håret fra en kashmirged. Ulden klippes af geden, spindes til garn som enten kan strikkes eller væves. Ulden kræver relativt lidt vand og energi i forarbejdningen. Ved cashmere er det vigtigt at undersøge, om dyrene har haft ordentlige forhold.
Det der ofte gør cashmere mere bæredygtigt er den lange levetid som materialet har – cashmere er et selvrensende materiale, derfor er behovet for at vaske tøjet ikke særlig højt. Ofte kan man blot hænge sin trøje eller halstørklæde op for at give det luft. 

Uld; er afklippet hår fra for eksempel får. Uld har mange rigtige gode egenskaber, blandt andet er det isolerende, så selv et tyndt lag uld kan holde dig varm.
Uld er også selvrensende, da det indeholder fedtstoffet lanolin.
Dette findes helt naturligt i uld. Uldens selvrensende evne gør, at det kan rense ved en luftning og sjældent behøver vask. Ulden klippes af fåret, vaskes, spindes til garn og kan enten væves eller strikkes.
Det kræver relativt lidt vand og energi at forarbejde uld. Økologisk uld betyder, at det får ulden stammer fra har græsset på en mark uden brug af pesticider, at fårene ikke er sprøjtet med insekticider og at indfarvningen er sket uden skidt kemi. Dog kan dyrene godt græsse steder og være “økologisk opdrættet” uden af have certificeringen.
Når man taler om uld i forhold til bæredygtighed, er det vigtigt at tale om dyrets vilkår.
Mulesing-fri uld betyder, at fårene ikke får klippet eller skåret halerne af uden bedøvelse. Dette skal man særligt være opmærksom på, når man har med merinould at gøre. Ved GOTS-certificeret eller ZQ Merino, er det mulesing-fri. Uld er et blødt, isolerende og holdbart materiale. Herudover er det ret elastisk, uden at det går ud af form og krøller ikke rigtig.

Deadstock; er ubrugt stof fra tidligere produktioner og/eller genanvendte tekstiler fra overskudslagre. Det kan være fra møbelproduktioner, tøjproduktioner eller store produktioner af sengetøj, due, tøjrester eller gardiner til hotelkæder m.m.
Fælles for dette stof er, at det oprindeligt er rester, og altså er en uudnyttet materialeressource, som upcycles, genanvendes og laves til et nyt brugbart produkt.
Du vil som regel ikke vide, hvordan materialet oprindeligt blev produceret.

Hamp; er et naturligt materiale, der stammer fra hampplanten. Hampplanten er hurtigt voksende og ret nem plante, der kan klare sig med regnvand og har ikke behov for pesticider for bekæmpelse af skadedyr. Planten kan gro i både varme og kolde områder og en stor del af dets fibre kan anvendes til tekstil. Hamp er slidstærkt, varmeregulerende og modstandsdygtigt overfor snavs.

Silke; er en natur fiber der findes i naturen. Silke kan produceres bæredygtigt, men bliver det oftest ikke. Traditionelt bliver silkeormene dræbt i processen. Overvej derfor dyrevelfærd. Såkaldt ”peace-silke” lader larverne forlade kokonen, inden silkefibrene høstes. Kvaliteten forringes (giver kortere fibre), og derfor bliver peace-silke ofte blandet med bomuld. Gå efter silke, hvor der ikke er anvendt kemikalier til at udvinde silkefibrene.

Blandingsmaterialer er sværere at genbruge. Men ofte er blandingstekstiler mere slidstærke. Uld, som er tilsat lidt polyester, holder typisk længere.

Går du efter at handle bæredygtigt, så husk at kig efter certifikater og mærker, blandet andet; GOTS, Fairtrade, Svanemærket, EU-Blomsten, Øko-Tex STANDARD 100, FSC.

Hvad kan man selv gøre for at blive mere bæredygtig?
Hvordan hvordan kan man få et mere bæredygtigt forbrug?

  • Find materialer og produktionsland på vaskemærket.
  • Prisen er en indikator for, hvor meget det har kostet at producere varen. Hvis et produkt er meget billigt, kan det skyldes dårlige produktionsforhold.
  • Se om varen har et miljøcertifikat.
  • Vælg brands, som du ved gør noget for bæredygtighed, kvalitet og holdbarhed.
  • Tjek dine egne vaner.
  • Visse aspekter af bæredygtighed er indlysende, for eksempel at giftige kemikalier bør undgås. Andre er komplekse, for eksempel hvilket materiale, der er allerbedst.
  • Vælg ting som du kan elske i lang tid og som holder længe. Det er slow fashion. 
  • Gå efter kvalitet og en tidløs stil frem for noget, som hurtigt går i stykker eller af mode.
  • Vælg alsidige ting, der giver dig mulighed for at kombinere på kryds og tværs med resten af din garderobe. Tænk kreativt.
  • Vælg items, du elsker. Det er mere tilfredsstillende, du vil passe bedre på tøjet og reparere det, så det holder længere.
  • Reparer ødelagt tøj i stedet for at smide ud.
  • Hvis du kasserer tøj fra din garderobe: Giv eller sælg det videre eller aflever det til genbrug.
  • Vask tøjet mindre og ved lavere temperatur. Tøjvask er en stor del af ressourceforbruget i et stykke tøjs livscyklus. Drop tørretumbleren og brug et tørrestativ eller tørresnor. Materialer som uld, cashmere og denim behøver du ikke at vaske ofte.
  • Vil du reducere udledningen af mikroplast fra syntetiske materialer, så kan du købe en særlig vaskebold eller vaskepose, som indfanger mikroplast. Bagefter kan du tømme den for fibre.
 

Hvor stort et tøjspild har vi idag? Hvad sker der med alt det tøj som ikke bliver solgt?

Hvert år produceres der på verdensplan ca. 62 millioner ton tøj. Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere CO2 end fly og shipping tilsammen.

Produktionen af tøj er dermed en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Produktion af tekstilfibre er tredoblet siden 1975 og forbruget af tøj og sko stiger forsat. Det forventes faktisk globalt at stige med over 60% frem mod 2030. 

Nyt tøj går jævnligt til spilde. Virksomhederne destruerer nemlig store mængder nyt, usolgt tøj – sommetider er det billigere for virksomhederne at destruere og sende tøj til forbrænding. For eksempel betyder momsregler, at hvis virksomheder donerer nyt tøj til velgørenhed, så skal de betale for det. Derfor kan det være billigere at sende usolgt tøj til forbrænding.
Dog er flere virksomheder blevet opmærksomme på dette voldsomme spild af tøj, at de har igangsat alternative løsninger, for eksempel at donere til velgørenhed, katastroferamte områder, genbrugsbutikker, lave egne outlet butikker samt arbejde aktivt med tilbudsordninger. 

Affalds-rådgivningsfirmaet Econet har for Forbrugerrådet Tænk lavet en analyse af, hvor meget nyt tøj danske producenter smider ud.
På baggrund af data fra perioden 2018-2020 viser undersøgelsen, at cirka 677 tons nyt tøj hvert år bliver smidt ud. Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts om året (kilde: Forbrugerrådet Tænk).

Hvordan er danskernes tøjforbrug, tøjspild og vaner?

Generelt køber danskere mere tøj end resten af verden. Faktisk køber vi i gennemsnit 10,2 kilo tøj om året og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden.

Gennemsnitligt bruger danskere kun vores billigste tøj 7-8 gange. Brugte vi vores tøj dobbelt så meget, ville udledningen af drivhusgas fra tøjproduktion falde med hele 44 procent, hvis tøjindustrien tilsvarende halverede sin produktion (kilde: Forbrugerrådet Tænk). 

Har du et spørgsmål? Skriv til os og vi vil forsøge at besvare det hurtigst muligt

    Close
    Close
    Sign in
    Close
    Cart (0)

    No products in the cart. No products in the cart.

    0